Støt de uøkonomiske studerende!

Så fik vi igen igen en af disse trættende debatter om hvordan vi skal få studerende i Danmark til at stramme sig an. Til at starte tidligere og færdiggøre sig hurtigere. Vi får at vide at sabbatår er dyre i samfundsperspektiv, at erhvervslivet sukker efter veluddannede unge og at det i sidste ende handler mest om motivation og incitament.

Deadline havde denne mandag inviteret to veloplagte debattører med gode intentioner og veltilrettelagte argumenter. Her burde jeg jo efter seks års studie være meget interesseret, og ikke, som det faktisk var tilfældet, føle at diskussionen er aldeles uinteressant. Den vedrører mig ikke, end ikke når jeg kan finde paralleller i den til mit eget studieforløb. Diskussionen er nemlig rent økonomisk.

Nok vedrører den universiteterne, men den handler ikke om nogen af de fag der bedrives her. Jeg har under alle disse diskussioner haft en tilbagevendende følelse af at diskussionen drives i et nok sagligt, men aldeles ufagligt rum. Det, der tages udgangspunkt i, er altid dét som alle studerende har til fælles, de immatrikuleres så og så lang tid efter deres studentereksamen, de modtager SU og de afslutter deres studium i den og den alder. Det er abstrakte faktorer som kun er interessante for folk som ser universitetet udefra, økonomer nemlig.

At universitetet ses sådan er ikke noget nyt. Selvejerskabet betyder allerede at universiteterne i princippet kan ansætte økonomer til at lede. Viden er en handelsvare, og universitetet kan meget vel ses som videns-fabrik. Formuleringer som ”produktion af kandidater” er for længst i omløb og den logiske konsekvens at al denne økonomiske tankegang er vel at man også overvejer hvordan man kan strukturere SU så den kan hjælpe til at fremskynde og effektivisere al denne produktion.

Det lyder alt sammen meget alvorligt og voksen-agtigt, man er jo nødt til at tænke på økonomien, ikke! Når nu de unge studerende så gerne blive på uni lidt længere, så forekommer det i denne sammenhæng en at være rent sløseri og ungdommelig fjumren. Livets realiteter presser sig på, formaner økonomerne og politikerne.

Men de enkelte – vel at mærke ALLE de enkelte – studerende, går jo på et eller andet konkret studium. De er måske grebet af det, de finder det interessant, og går måske snarere på Biokemi end på KU, de ser sig måske som mere statskundskabsstuderende end immatrikulerende på Århus Universitet. De studerer formentligt – forhåbentlig – fordi de finder deres respektive fag interessant og spændende, og ikke ud fra en abstrakt idé om at de kommer til at bidrage til BNP en eller anden dag.

Hvad skal disse interesserede studerende bruge de igangværende diskussioner til? Hvad skal man sige når ens faglige engagement bliver mistænkeliggjort. Den ene dag er det godt at man er blandt cremen af Danmarks ungdom som får en højere uddannelse, den næste (efter normeret studietids ophør) er man langsom, ubeslutsom, sløsende, fjumrende og hvad ved jeg.

Der er bestemt studier hvor det er nyttigt at man gør sig hurtigt færdig. Men jeg har endnu ikke hørt en eneste af disse diskussionspartnere nævne nogen studier. De forbliver i deres abstrakte rum. De forbliver derved bevidst blinde for at der er studier hvor man sagtens kan bruge 2 ekstra år konstruktivt. Der er også, studier som leder ud i arbejdsløshed, og hvor det ikke hjælper at blive færdig hurtigere.

Der er forskellige studier som alle kræver deres egen vurdering. At se det hele i sammenhæng er interessant for politikere og økonomer. For mig er det inderligt uinteressant.