Hvem kom først?

Der står mange sjove historier i Politiken:

I 2001 Købte den kinesiske advokat Liu Gang et 200 år gammelt kort. Kortet er en kopi, men originalen går tilbage til 1405, og viser Nordamerika, som den kinesiske admiral Zheng he altså opdagde sådan knap 100 år før Columbus. Liu Gang har nu kortet i en bankboks som han har forbud mod at åbne, fordi opdagelsen ryster hele den vestlige verden:

Columbus opdagede slet ikke Amerika først!

Alligevel er der nok tale om en storm i en kop te. Hvem der har opdaget hvad for første gang er på én gang meget fasttømret, og meget flydende. Fasttømret fordi spørgsmålet om hvem der kom først ikke kun er et objektivt historisk spørgsmål, hvis svar kan korrigeres når kilder kommer frem, som er mere præcise end de hidtidige. Det er i mindst lige så høj grad et spørgsmål om europæisk historie og selvforståelse. Opdagelsen af det nye land blev indgangen til en ny tidsalder i Europa. Uden denne tidsalder havde der næppe været noget særligt at fejre og næppe nogen grund til at kåre den som kom først. Hvem der kom først til Amerika er altså lige så meget et spørgsmål om den fortalte historie, som den, der kan findes i historiske kilder.

Det betyder ikke at man kan fortælle hvad som helst og udråbe det til historisk sandhed. Vi har i virkeligheden at gøre med en meget tvivlsom kategori, når vi vil kåre hvem der kom først. Det lader sig faktisk ikke gøre. Man kan kun for alvor tale om at komme først hvis man klart har defineret hvad det er man skal komme først til og hvor det ligger. Det Amerika som vi kan tale så oplyst om, måske endda mens vi peger på en globus, var på ingen måde det land som hverken Zheng he fra Kina eller Columbus fra Europa opdagede. De opdagede hver især først og fremmest en kyst.

Det er absolut ingen ringe opdagelse. Men en kyst er ikke et kontinent. Columbus blev aldrig klar over at han havde opdaget et kontinent – man kan sige: han opdagde aldrig hvad han havde opdaget. Og ironisk nok hedder det nye kontinent heller ikke Colombia. Det navn er givet til en lille, fattig stat i Sydamerika, som ernærer sig ved kaffe- og kokainproduktion. Navnet Amerika er givet kontinentet af en korttegner som havde læst Amerigo Vespuccis rejseberetninger.

Historien rummer mange eksempler på at man efterfølgende har fastslået at andre har opdaget et land før europæerne. Vi skandinaver bryster os med at vikingerne opdagde Amerika først og kaldte det ’Vinland’. Dog, for Vikingerne var det netop ikke et nyt land, men blot en kyst i den yderste del af den kendte verden hvor man kunne dyrke vin. På samme måde kan man diskutere om ikke indianerne opdagde Amerika først, de var der jo ret beset hele tiden, og derfor også først. Og igen: de opdagde ikke landet, de var der. Det, som tæller som en opdagelse, er den historiske begivenhed, en ændring i folkets fortælling om sig selv.

Historieforskningen er gradvist blevet mindre eurocentristisk. Men når vi partout vil kåre hvem der kom først kan vi ikke undgå at være det. Hele ideen om at opdage nyt land forudsætter en afgrænset, kendt verden, den forudsætter den europæiske selvforståelse med Europa i midten og verden rundt om som stort ukendt land, klar til opdagelse og underkastelse.