Min genfødsel

I forlængelse af min fitness-mani har jeg skaffet mig endnu en kæphest, jeg vil prøve at leve så sundt som muligt. Der er indtil videre kun tale om at jeg går meget op i mad og dens bestanddele, mindre om at jeg faktisk føler mig bedre tilpas. Men det er sjovt, og jeg har opdaget et par fordele:

Den tid jeg før brugte på at finde lækre ting at guffe i mig om aftenen kan jeg nu bruge på at finde lækre sunde ting. Udvælgelseskriteriet for de usunde ting var primært prisen, mens jeg nu kan gå efter varen selv. Det betyder faktisk en langt større nærhed til det jeg køber, mindre fremmedgørelse om man vil. Når man køber slik er man spundet ind i et net af økonomiske hensyn: 1. slik er en luksus, og bør som sådan ikke nydes i overmål. 2. slik koster penge, og man bør ikke bruge for mange penge på luksus. 3. slik er dog nødvendig for at man ikke keder sig.

Økonomi er pr. definition kedeligt, men nødvendigt. Det kan være nogen synes det er sjovt at købe slik, jeg har altid ment det var enormt trættende og tidskrævende. Og når man dertil lægger at slik jo er noget man spiser for ikke at kede smagsløgene, så bliver det hele noget krampagtigt.

Jeg har opdaget at efter jeg begyndte at gå op i den mad jeg spiser, så har jeg simpelthen tabt impulsen til at købe slik. Det falder mig ikke ind længere. Forklaringen er jf. ovenstående analyse, at slikspisen er et resultat af en kedsomhed, som kan afhjælpes på anden vis - f.eks. ved at gå op i mad.

Og det er sjovt. I sidste uge lærte jeg af Villum hvordan man laver en fortrinlig kylling med kikærter og en krydret sovs. Den smager pragtfuldt, og jeg har nu været rundt i diverse grønthandlere og støvet det hele op. Kikærterne gav i øvrigt stof til en sproglig overvejelse. Jeg kopierer det indlæg jeg skrev i dk.kultur.sprog:

"Medens en grydefyld Kylling med kikærter koger sig lækker, har jeg funderet lidt over navnet på disse ærter. Det slog mig at kikærter på både tysk, engelsk og dansk hedder ting der frister til folkeetymologier, nemlig 'Kichererbsen' (fniseærter), 'Chick peas' (kyllingeærter) og 'kikærter' (kikke-ærter).

Lidt research viste at navnet kommer af latin 'cicer arietinum'. Både Kicher-, kik, og chick- er altså blot en udvikling af det latinske ord for 'ært' og betyder ikke noget i sig selv (dog kan Kicher betyde 'ært' på nordtysk).

Vi siger altså alle noget i retning af 'ærtært'. Men det er da lidt sjovt at ordene på alle sprog har antaget så misforståelige former."

Ja, det er sjovt. Der er ikke noget, der ikke kan gøres til en diskussion om sprog. Men kikærterne smager også godt i sig selv.