Når nyheder forvirrer

Det er en journalistisk skik at begynde en artikel med det vigtigste, for først efterfølgende at samle baggrund og dokumentation op. Den skik stammer fra den tid hvor nyheder blev sendt med telegrafen, som ikke var overmåde stabil. Hvis forbindelsen røg midt i afsendelsen skulle det vigtigste helst være sendt.

Denne metode var dikteret af nødvendighederne, af faren for at selve nyheden måske ikke ville nå frem. Men den nødvendige forholdsregel er nu blevet til en genre, som opretholdes af ren vane. Læser man en længere avisartikel vil det måske falde den skarpsindige læser ind at stoffet kunne være ordnet anderledes. De kortere artikler om politisk fnidder og sådant, bliver helt uforståelige.

Politiken leverer et eksempel i dag. Overskriften er "Løkke får undskyldning af DR – SF undrer sig." Denne overskrift siger ikke ret meget om hvad der virkelig er sket, men sagen taget i betragtning er den vel dækkende nok for en overskrift.

Derefter følger en brødtekst hvor det slås fast at Venstrefløjen kritiserer Lars Løkke for at kritisere DRs dækning af kommunernes slåskamp med regeringen. Og så følger artiklens tekst:

"Ekstra Bladet skriver, at DR har undskyldt dækningen af velfærdsdemonstrationerne, efter at Lars Løkke Rasmussen havde klaget til stationens øverste ledelse."

Nu er læseren så interesseret i hvad det egentlig er Lars Løkke har klaget over. Man kan ikke for alvor forholde sig til nyheden uden at vide hvad det egentlig er, Løkke har skrevet. Men eftersom vi taler om netnyheder, som opdateres løbende, hører en sådan oplysning, hvor vigtig den end måtte være, ikke til nyheden selv, den er baggrund, og altså skubbet bagud i artiklen. Det nye som også overskriften antyder, er at SF nu klager over Løkkes klage, og derfor får vi efter den minimale indledning et langt surt opstød fra Villy Søvndal. Efterfølgende slår Enhedslistens repræsentant fast at det er "som i Rusland" når Løkke vil påvirke nyhedsdækningen.

Vi nyankomne ved stadig ikke hvad Lars Løkke har kritiseret DR for. Det fremstår som en rendyrket fnidder-fnadder-sag, hvor pressen som vant, interesserer sig mere for politikernes holdninger til hinanden end deres holdninger til en given sag. Den læser der virkelig er interesseret i sagen er på dette punkt meget frustreret.

Jeg er i hvert fald, for jeg synes emnet er vigtigt. Jeg finder det interessant hvordan begrebet om Public Service og det at vi har en statslig tvstation kan muliggøre at man i ramme alvor diskuterer en tvstations dækning politisk. Det er ikke det, at Lars Løkke har en mening om DRs dækning der er sært, men det at han mener at kunne forlange noget bestemt.

Artiklen handler imidlertid overhovedet ikke om dette, men kun om hvordan politikerne råber ad hinanden. Sidst får artiklen den vigtige baggrundsinformation med, men på en sært minimalistisk måde der levner meget lidt plads til selve problemet og meget plads til diskussionen derom. Løkke erklærer at han er "træt af DRs kampagnejournalistik", et unødvendigt citat som kun har den funktion at udskyde sagen endnu mere. Så følger en kort redegørelse: i en udgangsreplik efter et indslag om kommunernes økonomi har TV-Avisen slået fast at København er blandt de kommuner der har en god økonomi.

Var det det, hele artiklen handlede om? Tja, næste – lange – afsnit handler om hvordan Libeth Knudsen har indrømmet at ”der er noget at komme efter” og at hun vil påtale det overfor rette vedkommende. Hvad er der at komme efter? Jeg ved end ikke rigtig hvad klagen gik på. Mener Lars Løkke at København ikke har en god økonomi? Mener han at DR fører en kampagne for at få København til at se økonomisk stærk ud?

Herefter slår artiklen fast at "…allerede den 12. september tog Lars Løkke Rasmussen kontakt til DR efter et indslag i TV-avisen, hvor studieværten fortæller seerne, at mange kommuner i de kommende år tilsammen skal spare mange milliarder. Det passer ikke, mener Lars Løkke Rasmussen."

Nå! Og hvad så? Hvad passer så, efter Lars Løkkes vurdering? Igen handler artiklen kun om Lars Løkkes umiddelbare meninger, og giver ingen form for baggrund. Anden end en mystificerende kommentar fra Lisbeth Knudsen om at hun aldrig har hørt om den henvendelse. Fnidder, fnidder og ingen fakta er resultatet. Den læser, der ønsker at vide noget om sagen, sidder frustreret tilbage.

Det er den ovennævnte nyhedsgenre når den er værst, dvs. når formen slører indholdet eller forhindrer at man overhovedet kan bringe noget indhold. Tilbage bliver kun en bid af al den selvhøjtidelige, men i bund og grund ligegyldige, personfikserede knævren, som desværre foregår på på Christiansborg i stor stil.

For lidt baggrund, til denne artikel, se her