Det rene netværk
Det virker lidt komisk, men er ikke desto mindre glædeligt: de moderate muslimer i Danmark er begyndt at konkurrere på hvem der bedst kan fjerne kløften mellem danskere og muslimer. De er alle enige om at tage afstand fra fanatikere, men ikke helt i hvordan.
De første ængstelige røster har meldt sig: er det ikke farligt hvis de moderate nu begynder at slås med hinanden? Vil det ikke bare skabe mere polarisering? Både-og, ser det ud til. Det nyeste er en forening der kalder sig ”The Network” og har Tanwir Ahmad som talsmand. Via denne forening kan man ”booke en muslim, som repræsenterer det tavse flertal, og som ikke vil tages som gidsler i boksekampen mellem Khader og imamerne”.
Både formuleringen og hele ideen indbyder til nærmere eftersyn. Ikke fordi den er forkert. Det er som sagt sympatisk at muslimer vil være moderate og gå i dialog. Men den sætning altså!! Lad os se på den…
1. ”Booke en muslim”?? Hvilken slags muslim, da? Hvis de vil være så ekstremt moderate og endda ”repræsentere flertallet”, så kan man da ikke sådan tale om ’en muslim’ som om det var noget entydigt. Skal moderate muslimer nu betragtes som en kuriositet på linie med rockere der drikker caffè latte? Hvorfor ikke blot skrive: book en foredragsholder. Ja, det er vel det de forestiller sig at muslimen skal bruges til, vel ikke bare stå på et bord til almindelig beskuelse.
2. Muslimer fra ”The Network” repræsenterer det tavse flertal, siger de! Det er ikke første gang man hører det, og det er muligt at det stadig virker som argument, men det er alligevel vrøvl og sludder og det der er værre: humbug og politisk plat. Ud af Danmarks 200.000 muslimer er måske 3% organiseret og taler således gennem deres repræsentanter, f.eks. Naser Khader eller Tanwir Ahmad. Resten er naturligvis velkomne til at ytre deres mening i offentligheden, men de har kun én stemme hver. I pressionsdemokratiet, hvor det først og fremmest gælder om at være mange nok, er én stemme ingen stemme. Det er dette pressionsdemokrati som derefter omdøber de uorganiserede til ”det tavse flertal”. For så får de lige pludselig en stemme. Så bliver de til et redskab man kan presse de andre med. Så bliver de med ét slag enige alle sammen, og lader sig med glæde repræsentere. Hvilket tryllenummer!! The Network har da også en mening klar som kan samle alle de tavse:
3. De er nemlig alle bange for at blive gidsler i en boksekamp! Hvad enten dette er noget 185.000 muslimer virkelig tænker eller ej, er det sludder. Naser Khader har argumenteret imod de rabiate muslimer og han holdt fast på sin ret til at være muslim uden at blive puttet i bås og uden at andre skal påstå at de repræsenterer ham. Han har stiftet en forening der samler forskellige muslimer der lægge vægt på at være demokratiske og dialogsøgende. Det kan man godt udlægge som en boksekamp hvis man insisterer på at enhver meningsudveksling kan ses som kamp. Men det er næppe hensigtsmæssigt at gøre kampmetaforen så bred. Når The Network beskriver Khaders forhold til Imamerne som en ”boksekamp”, så lægger de selv op til strid. I øvrigt ligger der i udtrykket ’boksekamp’ at man tilsyneladende ikke ønsker at tage Khader sag rigtig alvorligt. Hvorfor ikke? Igen synes det et forsøg på afstandtagen. The Network skal jo nødig rodes ud i noget snavset kiv og strid.
Det er al ære værd at The Network vil leje muslimer ud og skabe dialog og forståelse. Men det er lidet sympatisk når de tager Khader som gidsel i deres kamp for at virke moderate. Så kan han få lov at udkæmpe kampene, mens The Network holder sig rene.
De første ængstelige røster har meldt sig: er det ikke farligt hvis de moderate nu begynder at slås med hinanden? Vil det ikke bare skabe mere polarisering? Både-og, ser det ud til. Det nyeste er en forening der kalder sig ”The Network” og har Tanwir Ahmad som talsmand. Via denne forening kan man ”booke en muslim, som repræsenterer det tavse flertal, og som ikke vil tages som gidsler i boksekampen mellem Khader og imamerne”.
Både formuleringen og hele ideen indbyder til nærmere eftersyn. Ikke fordi den er forkert. Det er som sagt sympatisk at muslimer vil være moderate og gå i dialog. Men den sætning altså!! Lad os se på den…
1. ”Booke en muslim”?? Hvilken slags muslim, da? Hvis de vil være så ekstremt moderate og endda ”repræsentere flertallet”, så kan man da ikke sådan tale om ’en muslim’ som om det var noget entydigt. Skal moderate muslimer nu betragtes som en kuriositet på linie med rockere der drikker caffè latte? Hvorfor ikke blot skrive: book en foredragsholder. Ja, det er vel det de forestiller sig at muslimen skal bruges til, vel ikke bare stå på et bord til almindelig beskuelse.
2. Muslimer fra ”The Network” repræsenterer det tavse flertal, siger de! Det er ikke første gang man hører det, og det er muligt at det stadig virker som argument, men det er alligevel vrøvl og sludder og det der er værre: humbug og politisk plat. Ud af Danmarks 200.000 muslimer er måske 3% organiseret og taler således gennem deres repræsentanter, f.eks. Naser Khader eller Tanwir Ahmad. Resten er naturligvis velkomne til at ytre deres mening i offentligheden, men de har kun én stemme hver. I pressionsdemokratiet, hvor det først og fremmest gælder om at være mange nok, er én stemme ingen stemme. Det er dette pressionsdemokrati som derefter omdøber de uorganiserede til ”det tavse flertal”. For så får de lige pludselig en stemme. Så bliver de til et redskab man kan presse de andre med. Så bliver de med ét slag enige alle sammen, og lader sig med glæde repræsentere. Hvilket tryllenummer!! The Network har da også en mening klar som kan samle alle de tavse:
3. De er nemlig alle bange for at blive gidsler i en boksekamp! Hvad enten dette er noget 185.000 muslimer virkelig tænker eller ej, er det sludder. Naser Khader har argumenteret imod de rabiate muslimer og han holdt fast på sin ret til at være muslim uden at blive puttet i bås og uden at andre skal påstå at de repræsenterer ham. Han har stiftet en forening der samler forskellige muslimer der lægge vægt på at være demokratiske og dialogsøgende. Det kan man godt udlægge som en boksekamp hvis man insisterer på at enhver meningsudveksling kan ses som kamp. Men det er næppe hensigtsmæssigt at gøre kampmetaforen så bred. Når The Network beskriver Khaders forhold til Imamerne som en ”boksekamp”, så lægger de selv op til strid. I øvrigt ligger der i udtrykket ’boksekamp’ at man tilsyneladende ikke ønsker at tage Khader sag rigtig alvorligt. Hvorfor ikke? Igen synes det et forsøg på afstandtagen. The Network skal jo nødig rodes ud i noget snavset kiv og strid.
Det er al ære værd at The Network vil leje muslimer ud og skabe dialog og forståelse. Men det er lidet sympatisk når de tager Khader som gidsel i deres kamp for at virke moderate. Så kan han få lov at udkæmpe kampene, mens The Network holder sig rene.
posted by Anders Søe Plougsgaard at 1:12 PM
0 Comments:
Post a Comment
<< Home