Angående gruppeeksamen...

Ord er aldrig så uskyldige som de lader. Ofte kan stærke sym- eller antipatier knytte sig til ord alene, hvortil man så (op)finder saglige argumenter. Således den modstand mod gruppeeksamen der nu har ført til eksamensformens afskaffelse.

De maler et billede af ”gruppen” som den grå masse hvor den enkeltes indsats udviskes, hvor man ikke ved hvad hver har præsteret og hvor dygtige kan hjælpe mindre dygtige til en bedre karakter, vel at mærke uden at det kan ses. Gruppen forstås som en enhed, der kun vanskeligt kan ses i sine dele, og derfor aldeles uegnet til en eksamen hvor hver enkelt skal have en karakter der svarer til vedkommendes kvalifikationer.

Imidlertid er det mere reglen end undtagelsen at det arbejde man uddanner sig til vil foregå i samarbejde med andre. Hvis man efter endt eksamen slår op i avisens jobsektion vil man se at de fleste annoncer nævner arbejdspladsens arbejdsklima og lægger vægt på at ansøgeren er god til samarbejde. De fantasiløse tilbyder at man kan blive ”en del af et ung dynamisk team”, en frækhed af en kliché at diske op med når man til gengæld forventer at ansøgeren er ovenud original. Dog viser formuleringens udbredelse at det er mere end almindeligt at man forventer samarbejdsvilje og –færdighed af ansøgere til nye stillinger. Derfor bliver 64.000 kr-spørgsmålet:

Hvorfor skal eksamen så absolut foregå i et samarbejdstomt rum?

At den enkeltes præstation ikke kan bedømmes må betragtes som vrøvl. Hvorfor skulle en så overvældende majoritet blandt stillingsannoncerne lægge vægt på samarbejde hvis den enkeltes indsats bliver usynlig i processen. At denne holdning alligevel finder grobund skyldes sandsynligvis ordvalget.

Det er gruppeeksamen som er afskaffet. Og selve navnet er nok til at fremkalde associationer til 68 og røde knopper hos alle dette lands Brian Mikkelsen’er. For gruppen er slet. I gruppen forsvinder det enkelte individ, i gruppen ensrettes man og der udøves gruppepres. Gruppen er i øvrigt noget der skabes udefra. Man grupperer noget eller nogen. Ordet gruppe er belastet med et væld af negative associationer. Derfor er det heller aldrig gruppearbejde man taler om i stillingsannoncerne, men teamwork. Modsat ’gruppe’ har ’team’ kun positive konnotationer. Teamwork er pr. definition effektivt og koordineret, men vigtigst forstår man umiddelbart teamwork som resultatet af selvstændige individers samarbejde. Derfor er det ikke mistænkeligt hvis et team arbejder godt sammen, men udtryk for ’team spirit’. Et team holdes sammen indefra.

Der vil altid være god grund til at fremme folks evne til at arbejde i teams og bekæmpe tendenser til gruppepres. Der er tale om den gode og dårlige side af samme vilkår på arbejdsmarkedet: kravet om at kunne samarbejde.

Man kan indvende at det ikke er samarbejdsevnen eleverne testes i til eksamen, samt at kommende kolleger vil være nogle andre end de som man gik til eksamen med. Det er dog ikke et argument for slet ikke at inddrage en så vigtig facet af ens kommende arbejde. Det man får til gengæld er en slags laboratorietest af eksaminanden renset for enhver anden indflydelse end hans egen. Det lyder ganske godt, hvis ikke man betænker at denne test indeholder en mængde usikkerhed også.

Min fysiklærer i gymnasiet bad os ofte undlade at angive måleresultater med fire decimaler hvis usikkerheden var 10%. Så nøjagtigt har I slet ikke målt, formanede han gang på gang. Et par overflødige decimaler skader ingen, men det skader om man afskaffer en nyttig eksamensform til fordel for en anden som man tror måler mere nøjagtigt og glemmer hvor usikker denne er. Og det alene fordi ordet gruppeeksamen ikke lyder elegant…