Sunday, January 21, 2007

Vestens mænd har tænkt

Jeg har selvfølgelig fået anskaffet mig det indbindingslækre værk "Tankens Magt - vestens idéhistorie". Det ser smukt og bordeauxrødt ud i reolen, og så er det faktisk et ret så interessant projekt. Det har jo ellers været anset for lidt suspekt og i hvert fald upraktisk hvis et filosofihistorisk værk havde for mange forfattere. hvis flere forfattere arbejder sammen, har de så det nødvendige overblik? mener de det samme når de bruger samme ord? Man har traditionelt set op til supermændene med det titaniske overblik, folk som Frederick Copleston, der kunne skrive en 9 binds filosofihistorie plus det løse. Eller Karsten Friis Johansenl, der favner hele Antikken i sin tykke, Karryfarvede bog herom. Og de er Herbert Spencer, Will Durant, Egon Friedell og jeg skal komme efter dig.

Og er der ikke allerede rigeligt? Så mange i hvert fald, at man mente sig berettiget til et provokerende nybrud.

En oplagt indvending mod et værk som dette er, at der ikke bliver plads til det store overblik i et værk, som har splittet den vestlige idéhistorie op i emner og tidsperioder, så der bliver 63 kapitler i alt. Hvert kapitel er skrevet af en specialist på feltet, så kvaliteten er sikret. Alligevel er jeg spændt på hvordan værket vil være at læse.

Det er sjovt nok ganske moderne, det man har gjort. Man har benyttet sig af moderne arbejdsdeling. Princippet, der revolutionerede vareproduktionen endnu før maskinerne gjorde det, var enkelt: en kompliceret proces splittes op i små enkle dele. Dermed kan den udføres af et antal ufaglærte, der blot skal have en kort instruktion. Jeg er fræk, når jeg sammenligner dette projekt med en flok ufaglærte der slår søm i et bræt. Pointen er, at man kan fremstille noget mere effektivt hvis man er mange om det, men at noget samtidig går tabt. Lad hele historien om arbejderes fremmedgørelse fra sit produkt ligge, hvad filosofihistorien angår, så bliver den specialiseret, men formodentlig knap så sammenhængende. Og specialisering, det er jo tidens løsen, så bogen her skal nok falde i god jord.

Jeg håber den også er lidt ægte idéhistorisk.

Labels:

0 Comments:

Post a Comment

<< Home