Fuglen i Budapest

Jeg skriver fra et hostel i Budapest, og her er mildt sagt meget hostel-agtigt irriterende. Hoej musik og en masse fulde og meget larmende mennesker. Man bliver grebet af en ubaendig lyst til bare en lille bitte bid privatliv. Netop det, der er mindst af et saadant sted.

Vi er udmattede efter en maraton-rundtur i Budapest. paa gaaben, fordi det vi egentlig ikke havde noget maal.

Vi shoppede lidt rundt, og drak kaffe i en cafe. Det var en kendt italiensk kaffe, illy vistnok. Men den var lidt tynd. Vi fandt floden, og krydsede den af en bro som i gaar havde set dyster ud, fordi den ikke blev oplyst oeverst. Nu var den mere indbydende i solskinnet. Vi besluttede at soege op imod en stor fuglestatue paa toppen af bjerget paa Pest-siden. Lige ved statuen gaar en hoejbane direkte derop. Men det er der jo ingen sport i, saa vi begyndte opstigningen fra den anden ende af bjerget i haab om saa at finde hen til fuglen.

Her moedte vi den foerste overraskelse. en stor port ind i bjergvaeggen viste sig at foere ind i en kirke. En rigtig kirke inde i bjerget. For vildt! Vejen videre var herligt groen. Traerne er sprunget ud, og nogle lugter saa kraftigt at det naesten er for meget. for stejlt var der ikke, og vejen var forsynet med en maengde runde terrasser med en flot udsigt over Donau og Buda-siden.

Paa toppen fortsatte byen, og det var en anelse uklart hvordan vi skulle komme derover hvor vi troede fuglen var. Fuglen fandt vi i oevrigt aldrig, men den tjente lidt som pejlemaerke, hvilket ikke var daarligt. I vores videre soegen efter fuglen kom vi vaek fra floden, og fandt foerst den igen da vi var langt paa den anden side af hvor vi havde set den. Vi blev enige om at byen vist ikke var saa stor at det gjorde noget.

Jeg orker ikke at skrive mere. Der skete for saa vidt heller ikke saa meget mere, vi spiste paa en restaurant, som i gaar. Maden er ikke fantastisk, men ganske god, og man kan faa et godt maaltid for 60-70kr. Folk er meget flinke.

Folk her i hostelet larmer stadig, og jeg fatter ikke at nogen kan holde det ud. Men det er vel en livsstil. En amerikansk fyr, Daniel, lever saadan. Jeg er nok ogsaa tyndhudet fordi jeg er traet. I morgen tidlig tager vi toget, det bliver vildt.

Jeg tror jeg gaar i seng!